Vises denne mail ikke korrekt? Klik her for at se nyhedsbrevet i en browser

2013-regnskab og organisatoriske forandringer på vej i BIC Electric

Igen i 2013 formåede BIC Electric at komme ud med det bedste årsresultat til dato med et resultat på over DKK 4 mio.
Med projekter i 10 lande foruden offshore og over 100 mand på lønningslisten har der været fart på on-sitemontagen. Det har også krævet ændringer og udvidelser i organsiationen som allerede er godt i gang her i 2014.

Du kan læse meget mere i dette nyhedsbrev.

100% fokus på on-siteprojekter

Væksten i BIC Electric og projekterne spredt over mange lande har betydet øget fokus på kvalitet og arbejdsmiljø. Vi er nu certificeret indenfor både kvalitetsstyring (ISO 9001), miljø (ISO 14001) og arbejdsmiljø- og sikkerhed (OHSAS 18001) og certificeringeren omfatter nu hele virksomhedsgruppen, som i 2014 er blevet udvidet med endnu et søsterselskab, BIC Electric Danmark ApS.

Disse udvidelser kræver vores fulde opmærksomhed, og vi har derfor valgt fremadrettet at fokusere 100% på on-sitemontage og service af elektriske, mekaniske og automationsanlæg i hele Europa, hvor vi allerede nu beskæftiger mere end 100 medarbejdere. Det er BIC Electrics mål at blive den foretrukne leverandør indenfor dette forretningsområde onshore såvel som offshore.

Det betyder, at vi har valgt at sælge vores eltavlemontageværksted i Polen fra, så pr. 1. juli bliver eltavlemontagen overtaget af vores nuværende Production Manager Tomasz Działowski, som fører produktionen videre under firmanavnet BQ Sp. z o.o.
BIC Electric ønsker Tomasz alt held og lykke fremover.



Har du et anlæg, som skal installeres et sted i Europa,
så ring eller skriv på:
+45 21 77 25 10    eller   jcm@BIC-electric.com

BIC Electric er nu OHSAS 18001-certificeret

I løbet af 2013 har BIC Electric arbejdet med at udvikle og implementere den internationale standard for arbejdsmiljøledelse OHSAS 18001 (Occupational Health & Safety Advisory Services).
I december blev vi officielt certificeret og står nu mere klar end nogensinde til at påtage os opgaver - specielt i offshore-sektoren hvor en OHSAS-certificering ofte er påkrævet.

BIC Electrics hovedkontor flytter i nye lokaler

BIC Electric flytter hovedkontoret til Baltic Business Park
Henover sommeren flytter vi vores hovedkontor i nye og større lokaler i det nyopførte Baltic Business Park i centrum af Szczecin. Vi glæder os til at byde dig velkommen.

Vores nye adresse bliver:
ul. 1 Maja 38
71-627 Szczecin
Polen

Ændringer i organsiationen

- Vores Key Account Manager, Pawel Rosiak får pr. 1. juli base på vores kontor i Szczecin, og har ansvaret for opfølgning med kunderne og opstart af nye projekter.

- Her kommer vores nye Salgs- og kommunikationsmedarbejder, Maj Winther også til at sidde fra 15. juli. Maj vil arbejde med eksternt salg og intern kommunikation i organisationen.

- Sidst, men ikke mindst er vores Marketingkoordinator, Pernille M. Andersen, tilbage fra barsel og klar til igen at stå i spidsen for al vores markedsføring og eksterne kommunikation.

Ny profilbrochure


Du kan også læse meget mere om BIC Electric og vores services i vores nye danske profilbrochure.

Frameld dig dette nyhedsbrev