Læs nyhedsbrevet i din browser

BIC Electric nyheder, december 2019

Året, der gik 
2019 ilede afsted i hastig fart, og nu, hvor vi atter skriver december, kan vi se tilbage på et travlt og spændende år, der både har budt på nye lokationer og nye udfordringer.
 
I denne udgave af vores nyhedsbrev kan I både læse mere om det forgangne år, og så må I endelig ikke gå glip af vores store nyhed 😉

Fuld fart frem i bilindustrien

""Vi har nu igennem et par år arbejdet sammen med BIC Electric, og det er med tilfredshed, at vi til stadighed erfarer, hvordan de lever op til vores krav. Vi har erfaret, at de er i stand til at håndtere en stigende kompleksitet i opgaverne, og at vi kan regne med dem. Dette gælder ikke kun i forhold til montage og installation, men er ligeledes gældende for deres teamledelse på projektet.”
 
- Steven Wauman, Division Manager, ATS
 
Vi er stolte over, at vi i kan bidrage med vores brede kompetencer indenfor automation til bilindustrien. Alene i 2019 har vi haft over 20 projekter i bilindustrien af varierende størrelse. Et af disse projekter tog sin begyndelse i en tom hal og afsluttedes med en fuldt, installeret og automatiseret produktionslinje til maling af karrosserier. Herunder stod vi for installation og montage af både arbejdsstationer og robotarme, der var klargjort til programmering og idriftsættelse af hovedentreprenøren.
 
Vores teknikere var ansvarlige for et bredt spektrum af opgaver lige fra mekanisk montage af transport- og løfteudstyr, ledningsarbejde, installation af tavler, frekvensomformere, motorer, sensorer, kontrolpaneler, Profinet-kabler samt meget mere. Kombinationen af, at vi både kan yde elektrisk og mekanisk service på samme gang, har vist sig at være særlig effektiv for vores kunder, som leverer løsninger til giganterne Volvo, Porsche, Volkswagen og BMW.
 
Læs mere om vores tidligere projekter (på engelsk) her.
Interview med Jonathan Aihoon

Mød Jonathan Aihoon - Regional Salg & Key Account, Afrika

De muligheder, som BIC Electric giver os med den praktiske erhvervserfaring indenfor elektrisk og mekanisk installations arbejde i Europa, er fantastisk ... Jeg håber, at alle vil arbejde hårdt, da muligheder som disse sjældent gives i Afrika."
 
Jonathan Aihoon startede i april i år hos BIC Electric, da han som trainee blev en del af vores interne uddannelsesprogram for talentfulde teknikere fra Ghana og Nigeria. Som led i at udvikle vores afrikanske team blev han i oktober en del af vores team i Salg & Marketing med fokus på det afrikanske marked. Samtidig vil dette give os en lokal forankring, som gør os i stand til at være tættere på det afrikanske marked.
 
Men hvordan oplever Jonathan selv sin rejse til Europa? Dette kan I læse mere om i vores interview med ham på vores hjemmeside.
Wind Power

Offshore vind - vores fremtid, vores energi

Som noget nyt udstillede BIC Electric sammen med Resolux, på dette års messe Wind Europe Offshore. Messen, som officielt blev åbnet af HKH Kronprins Frederik, havde temaet ”Vores fremtid, vores energi” og et øget fokus på at gøre Europa CO2 neutral inden 2050.
 
Dette er Europas absolut største messe indenfor offshore vind. Med mere end 300 udstillere og 8500 deltagere fra 80 forskellige lande, havde vi gennem denne tre dages messe en velbesøgt stand, som vi delte med vores partner Resolux og sammen præsenterede vi vores turnkey løsninger.
 
Tak til de af jer, som kiggede forbi vores stand. Vi ser tilbage på en inspirerende messe, hvor vi både har mødt nye såvel som gamle kontakter og ikke mindst blevet opdateret på den sidste, nye viden indenfor branchen. Havde I ikke mulighed for at møde os på messen, så kan I læse mere om vores service her.

Konkurrence i arbejds- og miljøsikkerhed

Vi har fokus på at skabe en arbejdskultur, hvor vi alle er med til at passe på hinandens helbred og sikkerhed. Dette gør vi blandt andet igennem en række initiativer, hvor vi aktivt arbejder for at højne bevidstheden for Health & Safety blandt vores ansatte. Vores nyligt afsluttede HSEQ-konkurrence er en del af denne indsats, hvor vi bad vores ansatte om, i forbindelse med deres arbejde at indrapportere near-miss episoder. Denne indsats vil vi også fremover fortsætte med.
 
Dette års vinder af HSEQ-konkurrencen er - Kamil Jędras.

Vores bidrag til en bedre verden

Hos BIC Electric er vi bevidste om, at vi er en del af større fællesskab, som ikke kun rækker ud over vores ansatte og deres familier, men også til børn og samarbejdspartnere i vores lokalområder samt i Afrika. Vi mener, at en bæredygtig og sund forretning er tæt forbundet med at tage ansvar for den verden vi lever i. Dette er da også en naturlig del af vores DNA: at støtte initiativer både globalt og lokalt og især ved juletid. 
 
Som en del af vores indsats i Afrika har vi i år doneret 25.000 EUR til Ghana Greentech Academy’s uddannelsesprogram for unge teknikere. Vi håber, at vores støtte bidrager til en bedre fremtid for de unge i Afrika. Derudover har vi i år, med en samlet donation på EUR 3.500 støttet lokale sports- og kulturaktiviteter i både Polen og Danmark.
 
Som I har kunnet læse, har 2019 været endnu et begivenhedsrigt år, der både har budt på spændende udfordringer og fine resultater. 
 
Mange tak for at I har fulgt os gennem året, og vi vil gerne ønske jer alle en;
 
GOD JUL OG GOD NYTÅR!!!
 

Gæt vores nye navn!

2020 banker på og vi har store forventninger til det kommende år, da vi nemlig står overfor en rebranding. Nysgerrig?
 
Vi kan dog ikke helt løfte sløret endnu, men følg med i vores nyhedsbrev 😊
Som altid, er du velkomment til at følge os på de sociale medier, og holde dig opdateret om hvad vi laver!
Afmeld nyhedsbrev